Fællesbestyrelsens principper
Her kan du orientere dig i vores gældende principper
Antimobbestrategi
Formålet med Borbjerg Skoles antimobbestrategi er at give skolen et formelt handleberedskab i forhold til at forebygge og gribe ind over for mobning og dermed leve op til den nye lovgivning på området.
Vi ønsker at videreudvikle og skabe et miljø, som er præget af følgende værdiord: Ansvar, Omsorg og Respekt.
Hvad forstår vi ved trivsel?
Trivsel er, når man befinder sig i et miljø, præget af gensidig respekt, tryghed, interesse og glæde. Eleverne skal opleve et godt miljø for udvikling og læring.
Trivsel er ikke statisk, men en proces, der til stadighed er i bevægelse.
Hvad forstår vi ved mobning?
Mobning er systematisk og vedvarende drillerier, som foregår over længere tid. Drillerierne/overgrebene kan være af psykisk og/eller fysisk art og være forårsaget af én eller af en gruppe. Et barn er udsat for mobning, hvis han eller hun bliver drillet og holdt uden for fællesskabet over en længere periode.
Hvad forstå vi ved konflikter?
En konflikt er en uløst problemstilling. Den kan opstå når et barn eller voksen overtræder de gældende normer eller træder ind i andres privatsfære. En konflikt er kendetegnet ved forskellige meninger, der ikke umiddelbart lader sig løse. Konflikter i skolen kan med fordel opdeles i 3 kategorier:
- de små konflikter som børnene selv kan løse
- de lidt sværere som skal løses med voksenhjælp
- konflikter, som voksne skal løse
Alle tre kategorier kan ses som læring til livet, herunder udvikling af konfliktløsnings – og sociale kompetencer.
Forebyggende trivselstiltag på Borbjerg Skole
På Borbjerg Skole blev der i 2015 etableret en Læringsklub. Læringsklubben har til formål at give støtte og vejledning til elever med faglige eller sociale udfordringer. Støtten kan også gives på klasse- eller gruppe niveau. Fordelingen af støtten sker gennem skolens resurseteam. Personalet ansøger om støtte, og der medfølger en deltaljeret beskrivelse af målet med støtten. Forældrene involveres bl.a. med en skriftlig ”forventningskontrakt”, og der er løbende kontakt mellem skole og hjem.
Borbjerg Skole har en inklusionstovholder, som bl.a. har til opgave at hjælpe og vejlede personalet omkring inklusion. Inklusionstovholderen har en dialog med alle nye elever som tilknyttes Borbjerg Skole i løbet af skoleåret.
Skolen har udarbejdet et årshjul omkring brug af data, som omhandler trivsel. Skolen bruger data fra Den Nationale Trivselsundersøgelse, Klassetrivsel.dk og Kortlægning af elevernes sociale kompetencer.
Fra skoleåret 2018 vil der være afsat tid til, at alle klasselærere kan holde en elevsamtale, med alle de elever som de har en klasselærerfunktioner for.
Borbjerg Skole arbejder konstant med at skabe størst mulig trivsel for såvel elever som medarbejdere.
I skolesammenhæng kan blandt andet nævnes følgende tiltag:
- Morgensamling – Her synges der sange og der gives fælles beskeder til eleverne. Derudover tages et bestemt tema op eller der er optrin ved klasserne
- Venskabsklasser: 0. – 3. klasse har en ven i 4. - 7. klasse
- Fælles emneuge for alle klasser hvert år
- Skolefest for alle børn og forældre – ofte med optræden af børn og voksne
- Trivselsuge
- Skoleudflugt – hele skolen er på en årlig udflugt, og fejrer skolens fødselsdag. Kan være en tur længere væk eller være i nærområdet
- Fastelavnsfest for alle
- Fælles julefrokost for hele skolen
- Fællesspisning – to gange om ugen i Kultur- og Fritidscentret, hvor frivillige hjælper til
- Frugtordning med udskåret frugt – hver dag. Frugttanter skærer frugten ud
- Skolebod – Forældrene bager sund mad til skoleboden, der kan købes hver dag
- PALS – Skolen startede i august 2010 som PALS Skole. Skolen har 3 overordnede regler. Vis ansvar, vis omsorg og vis respekt. Der øves løbende forventninger med eleverne
- Tydelige forventninger til eleverne
- Brug af ”Trivselsdata”: Klassetrivsel.dk, kortlægning af elevernes kompetencer og National Trivselsmåling
- Elevsamtaler en gang om året
- Forældresamtaler en gang om året
- PALS Mental Sundhed – Herunder MS-Faktor som er et ”mental træningscenter”
- Zippys Venner i 0. og 1. klasse
- Min glade bog i 3. og 4. klasse
- Styrkebogen i 4. og 5. klasse
- Mulighed for hurtig og effektiv støttetiltag mm. igennem læringsklubben
- Daglig bevægelsesbånd
- Fokus på elevinddragelse – specielt med et aktivt elevråd
- 6. og 7. klasse er hvert andet år en uge i København
- 5. klasse er hvert år på lejrtur til Thorsminde
- Målrettet tiltag for vores 7. klasse
Indgriben og genoprettelse
Nedenstående beskriver rammen for, hvordan mobning håndteres på den enkelte skole:
- Når en elev, medarbejder eller forælder oplever, at et barn eller en børnegruppe udsættes for mobning, herunder digital mobning, kontaktes indledningsvis den/de relevante kontakt/klasselærere for med det samme at få afdækket og beskrevet situationen.
- Den/de relevante kontakt/klasselærere henvender sig efterfølgende straks til skolens ledelse mhp. at aftale følgende:Hvilke midlertidige tiltag iværksættes med det samme for at standse mobningen og hvordan?Hvordan, hvornår og af hvem udarbejdes handlingsplanen (skabelon vedlagt nedenfor) for at beskrive og løse problemstillingen? Handlingsplanen skal være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter at den/de relevante kontakt/klasselærere blev kontaktet omkring problemstillingen.Hvordan orienteres de berørte elever og forældre om situationen, de midlertidige foranstaltninger samt handlingsplanen?
-
Handlingsplanen udarbejdes ved hjælp af den vedlagte skabelon nedenfor.
Indsatserne skal altid rette sig mod at involvere følgende parter:
- Alle de involverede elever og elevfællesskaberne omkring.
- De involverede elevers forældre.
-
De professionelle medarbejdere omkring børnene
Det overvejes i denne proces om og evt. hvordan følgende ressourcer kan bringes i spil: - Skolens egne ressourcepersoner som fx inklusionstovholder, læringsklubben m.fl.
- Kommunens SSP-medarbejdere
- Skolens ledelse
- Andre relevante ressourcepersoner i og uden for skolen
4. Handlingsplanen gennemføres og evalueres mhp. at vurdere om den skal justeres og gennemføres igen, eller om problemstillingen er løst. I hele denne proces involveres elever og forældre i indsatserne og effekterne heraf. Handlingsplanen arkiveres i elevernes klasselog, som dokumentation og i tilfælde af klage.
Skriftlig kommunikation mellem forældre og skole
AULA bruges til:
- Generel information, som er relevant for hele klassen/grupper, f.eks. om ugeplaner, aktiviteter, lektier, skemaændringer, tema-uger eller lign.
- At videregive små fælles beskeder til alle
- Husk at vurdere om svar skal sendes til alle eller kun til afsender.
Hvis der er tale om kommunikation eller information af følsom karakter, tag da altid personlig kontakt, eller anvend funktionen ”følsom besked”
Kontaktbog:
- Bruges til at informere om fravær/fritagelse og andre forhold der har betydning for elevers skolegang og trivsel.
- Findes på AULA under indbakke, her kan vælges kontaktbog for enkelt barn, hvis man har børn på flere klassetrin.
Opslag af relevante arrangementer der ikke er skolerelatererede – sendes til skolens ledelse til godkendelse, her prioriteres samarbejde og opbakning i forhold til lokale foreninger/organisationer.
Tidsfrister:
- Det er skolens/børnehusets forventning, at forældre følger med i AULA
- Det forventes at det pædagogiske personale svarer på mails/beskeder inden for 1 normal arbejdsdag
- Ved behov for akut kontakt kan der altid ringes til lærer eller til kontoret.
Godkendt d. 20.06.2019
Revideret d. 19.06.2024
Vision:
Vi har barnet i centrum i ..DET HELE…., og i tæt samarbejde med familier og lokalsamfundet udvikler vi – med respekt for børnenes forskelligheder – HELE mennesker.
Mål med bredere børnefællesskaber:
- Børnene oplever at være en del af et fællesskab
- Børnene får mulighed for at udvikle sig og være i privilegerede positioner
- Børnene oplever at være trygge i børnehus, skole og SFO, så de har mod på forandring og læring, og at turde fejle.
At etablere bredere børnefællesskaber er en dynamisk og vedvarende proces, der handler om at give alle børn og unge mulighed for at opleve sig som en værdifuld, anerkendt og aktiv deltager i det sociale og faglige fællesskab, som er centralt for at kunne udvikle sig og blive så dygtig, som man kan.
Det er ambitionen, at vi i Borbjerg Skole og Børnehus, ud fra en faglig og saglig vurdering er opmærksomme på, om det enkelte barn kan udvikle sig i det brede børnefællesskab, som er hos os.
I vores arbejde med bredere børnefællesskaber har vi fokus på nedenstående:
- Børnene oplever accept og anerkendelse fra medarbejdere, børn og forældre.
- Børnene er aktive deltagere i fællesskabets aktiviteter.
- At undervisningen og aktiviteterne varieres, så alle børn oplever at være i privilegerede positioner*.
- At vi skaber, i samarbejde med forældrene, mulighed for udvikling – både fagligt, socialt og personligt.
- At vi medtænker børnenes perspektiver.
- At vi er nysgerrige på årsagen bag børnenes adfærd.
- Børnene er til stede i skole og børnehus.
Med udgangspunkt i vores fælles værdigrundlag vil vi gøre vores bedste for at styrke og udvikle bredere børnefællesskaber i skole, SFO og børnehus.
*Privilegeret position betyder i denne sammenhæng, at alle elever oplever at lykkes med de aktiviteter der foregår i klassen, måske ikke i hele tiden, men at der er fokus på at veksle mellem aktiviteter, der over tid bringer alle elever i privilegerede positioner, hvor de oplever at lykkes i skolen og klassefællesskabet.
Princip for deltagelse ved nyansættelser på Borbjerg Skole & Børnehus
Ansættelse af løse vikarer:
Skolelederen/Vicelederen
Ansættelse af lærere (uanset ansættelse tid)
Skoleleder, mindst 2 repræsentanter fra fællesbestyrelsen samt repræsentanter fra skolen. (Skoleleder og fællesbestyrelsesformand fastsætter dato og tidspunkt for samtaler og indkalder til disse.)
Ansættelse af Skoleleder:
Hele fællesbestyrelsen, viceleder, repræsentanter fra forvaltningen. (Forvaltningen melder dato ud for samtaler m.v.)
Ansættelse af Viceleder:
Hele fællesbestyrelsen, repræsentanter fra forvaltningen, skoleleder. (Forvaltningen melder dato ud for samtaler m.v.)
Ansættelse af pædagoger:
Mindst 2 repræsentant fra fællesbestyrelsen, viceleder, skoleleder samt repræsentant(er) fra SFO/ børnehus personalet. (Skoleleder og viceleder fastsætter dato og tidspunkt for samtaler og indkalder til disse.)
Ansættelse af vikar med tidsbegrænset ansættelse:
Skoleleder og viceleder skal kontakte fællesbestyrelsen vedrørende ansættelsen.
Ansættelse af pædagogmedhjælper:
Viceleder og personalet i SFO/Børnehus (Viceleder fastsætter dato og tidspunkt for samtaler og indkalder til disse).
Ansættelse af serviceleder:
Skoleleder, Viceleder, Fællesbestyrelsesformand/repræsentant for fællesbestyrelsen. (Skoleleder fastsætter dato og tidspunkt for samtaler og indkalder til disse.)
Ansættelse af sekretær:
Skoleleder, viceleder, Fællesbestyrelsesformand/repræsentant for fællesbestyrelsen.
(Skoleleder fastsætter dato og tidspunkt for samtaler og indkalder til disse).
Godkendt ved skolebestyrelsesmødet den 17.6.2015.
Princip for den åbne skole/børnehus
Den åbne skole skal tilføre Borbjerg Skole &Børnehus kompetencer, som vi ikke har i den faste personalegruppe. Dette sker med henblik på at styrke elevernes læring og trivsel samt medvirke til at bygge barnets livsduelighed op. Den åbne skole skal:
- Være et supplement til og være i sammenhæng med skolens øvrige virksomhed.
- Vise muligheder og pirre nysgerrighed.
- Give selvtillid og finde det man er god til.
- Give mulighed for at dyrke talenter og interesser.
Som hovedregel er der mindst en fastansat med i aktiviteter under den åbne skole. Hvis denne regel skal fraviges er det skolens ledelse, der tager beslutningen.
Den Åbne skole kan både være en del af den fagdelte undervisning samt den understøttende undervisning.
Vedtaget på skolebestyrelsesmødet d. 20.6.2019.
Skolens ansatte er rettet mod at skolens virksomhed er præget af høj faglighed, hvor faglighed forstås som fag/faglighed og en pædagogisk/didaktisk faglighed.
Fagfordeling
- Frem mod 2025 skal lærerne have linjefag eller linjefagslignende kompetence i de fag, de underviser i.
- Der skal være åbenhed i fagfordelingen.
- Den enkelte lærer/pædagog skal være kvalificeret til opgaven/faget.
- Det tilstræbes, at en lærer/pædagog så vidt muligt samler sine timer i samme klynge.
- Dog vægtes de faglige kompetencer ud fra et helhedssyn ved den endelige fagfordeling.
- Lærerne kan efter ønske og hvor det er muligt skifte klynge.
- Alle lærere vil have flere fagdage i løbet af skoleåret
Skemaopbygning
Det tilstræbes under hele skemalægningen at tilgodese følgende:
1. Hensyn til eleverne:
- Klassernes timer/fag skal fordeles jævnt på ugens dage på en sådan måde, at samme fag så vidt muligt ikke udelukkende placeres i ydertimerne
- Støttefunktionerne skal placeres ift. den enkeltes elevs behov
2. Hensyn til pædagogiske overvejelser:
- Det pædagogiske personales/fagteams ønsker om timernes placering som enkelttimer/dobbelttimer.
- Det pædagogiske personales ønsker om timernes placering på dagen.
- Mulighed for let mødeafvikling og adgang til hensigtsmæssig afvikling af lærersamarbejde.
- At det pædagogiske personale får deres skemaer i god tid før sommerferien.
- Elevernes skema tilsendes en uge før sommerferien.
Godkendt på skolebestyrelsesmøde d. 20.6.2019
Formål
Formålet med samarbejdet er at skabe helhed omkring det enkelte barn. Et godt samarbejde mellem skole/børnehave/sfo og forældre er til gavn for alle børn og en forudsætning for at det enkelte barn og hele klassen/gruppen får en god, tryg og udbytterig skolegang.
Grundlaget for samarbejdet er gensidige respekt for rollefordeling, medarbejdernes faglige og pædagogiske ansvar for klassen/holdet og det enkelte barn.
Mål
- Samarbejdet hviler på gensidig tillid til hinandens vurderinger og handlinger.
- Alle forældres ressourcer udnyttes så godt som muligt til gavn for børnenes trivsel og læring.
- Alle forældre er bevidste om at deres engagement i deres barns skolegang er vigtigt for deres barns læring og trivsel.
- En af forudsætningerne for et aktivt samarbejde er et højt informationsniveau.
- Det er skolen/børnehaven/sfo ansvar at tilrette en hverdag der tilgodeser det enkle barns læring.
- Det er skolens opgave at skabe en hverdag hvor barnet har mulighed for at danne gode relationer.
Skole/hjem samtale
- Der inviteres til Skole/hjemsamtaler minimum en gang om året mellem den enkelte elev, forældre og klasselærer om det enkelte barns læring og trivsel i skolen.
- I 0. og 1. klasse deltager eleven ikke.
- Elev og forældre får lejlighed til forud for samtalen at tilkendegive, hvis der er forhold, man ønsker drøftet, ligesom læreren kan tilkendegive forud hvis der er særlige vilkår der ønskes drøftet.
- Klasselærer og minimum en faglærer vil som udgangspunkt være tilstede ved samtalen.
Forældremøder
- Der inviteres til minimum et ordinært forældremøde om året, derud over kan der inviteres efter behov.
- Det er vigtigt at alle hjem er repræsenteret.
- Forud for opstart af førskolen afholdes der et orienterende møde med kommende forældre.
- Forældremødet skal indeholde en orientering om det faglige i klassen/gruppen og en dialog om klassens/gruppens trivsel.
Klasseforældreråd
Henviser til folderen ”forældreråd på Borbjerg skole”
Børnehaven
Der afholdes et forældremøde årligt og efter behov.
Forældrene tilbydes en samtale, når barnet har gået i børnehaven i ca. 4 måneder, hvor der bl.a. tales ud fra dialogprofilen og gives tilbagemelding på sprogvurdering.
Forældrene tilbydes igen samtale om efteråret før skolestart, hvor der igen er lavet dialogprofil og sprogvurdering.
Børnehaven og forældre kan altid ønske en samtale.
Godkendt i skolebestyrelsen d. 11.5. 2019
Holddannelse giver mulighed for, at lærerteamet kan differentiere og tilrettelægge fleksibelt i forhold til indhold, metoder, organisation, materialer og tid.
Holddannelse kan foregå både på årgangen og på tværs af årgange.
Holddannelse kan ske på baggrund af fagligt niveau, køn, engagement, interesser, selvstændighed, læringsstile, sociale relationer, kompetencer mv.
Holddannelse anvendes for at styrke:
- Fagligheden
- Undervisningsdifferentiering
- De sociale relationer og kompetencer
- Den enkelte elevs selvstændighed og læring
Godkendt d. 20.06.2019
Revideret d. 27.01.2026
- Klasserne kan evt. tjene ekstra penge ved uddeling af husstandsomdelte ”ting”. (tidligere f.eks. telefonbøger)
- Klasserne afholder sig fra at tjene penge ved salg af varer ved at gå fra ”dør til dør”.
- Skolen tilbydes af og til, at klasser kan melde sig som indsamlere til almengyldige formål, hvor klassen selv kan tjene en procentdel. Denne mulighed står åben for de enkelte klasser.
Revideret på skolebestyrelsesmøde den 6.1.2016.
Konfirmationsforberedelserne planlægges i henhold til folkeskoleloven §53.
Organiseringen af konfirmationsforberedelserne planlægges fra år til år i samarbejde med Borbjerg Kirke.
Godkendt d. 20.06.2019
På Borbjerg skole forholder vi os til børns brug af mobiltelefoner, smartwatch og computere.
Vi lever i en digital verden hvor mere og mere information, undervisning og social kontakt foregår gennem brug af digitale devices, og derfor anser vi det vigtigt, at både skole og forældre aktivt deltager i arbejdet med elevernes digitale og almene dannelse, de to ting kan måske slet ikke adskilles.
Vi er bevidste om, at fysiske relationer, bevægelse, klassefællesskab, koncentration og læring kan sættes under pres, hvis digitale devices fylder for meget, eller uhensigtsmæssig, i skoletiden, derfor skal princippet ses som et ønske om at skole/SFO tiden er et frirum, hvor elevernes hjerne får lov at holde fri fra de mange input som mobiltelefoner og Smartwatches giver.
På Borbjerg Skole gælder følgende principper:
- Mobiltelefoner, Smartwatches og andre devices medbringes på eget ansvar.
- Elever der medbringer mobiltelefoner, Smartwatches eller andre devices der kan knytte an til SoMe, lægger disse i et ”mobilhotel” når de møder i skolen. Har eleven brug for at kontakte sine forældre eller anden primære omsorgsperson gøres det gennem personalet.
- Det er den enkelte lærer/pædagog, der vurderer hvornår mobiltelefoner og computere anvendes i skoletiden som understøttende redskab i undervisning.
- Hos enkelt elever, typisk elever der har gavn af apps der understøtter stave-/læseudvikling, vil computeren eller mobiltelefonen ofte være et dagligt uundværligt redskab, her kan der laves særlige aftaler med klassen lærere.
- Klasserne deltager i, de til en hver tid udbudte tilbud fra SSP-teamet, hvor der arbejdes med sociale medier og digital dannelse.
- Personalet er opmærksom på, at de voksne er rollemodeller, også i forhold til anvendelse af devices.
- Elevrådet evaluerer årligt dette princip, og melder tilbage til Fællesbestyrelsen.
Skolecomputer:
- Bh.klasse – 3.klasse har delecomputere og disse opbevares altid på skolen.
- 4.-7 klasse har en personlig computer. Som udgangspunkt skal elevernes skolecomputere blive på skolen medmindre personalet finder en faglig begrundelse for at eleverne har deres skolecomputer med hjem (f.eks. lektier der kræver adgang til skolecomputer, eller hos enkelt elever, der har særlige behov)
- Der skal anvendes sleves under transport til og fra hjemmet, og hvis elever har haft computeren med hjemme, skal den være opladet hjemmefra.
Revideret 23. september 2025
Formålet med principperne er at gøre det muligt for Borbjerg Skoles elever at medbringe mobiltelefoner i skolen i det omfang, forældre og elever finder det nødvendigt.
Principperne skal sikre, at mobiltelefonerne ikke forstyrrer skolens hverdag og forringer undervisningsmiljøet. Det er vigtigt, at mobiltelefonerne altid bruges til et positivt formål og på en måde, som ikke generer eller krænker andre.
- Det er tilladt for elever at medbringe mobiltelefoner på Borbjerg Skole. Hver morgen lægges mobilen i mobilholderen. Mobilen skal være slukket eller på lydløs.
- Mobiltelefonen må meget gerne indgå som et værktøj i den daglige undervisning.
- Det er kun tilladt at benytte et eventuelt mobiltelefonkamera efter aftale med en medarbejder og altid kun i relation til skolearbejdet.
- Ved afspilning af lyd, skal der bruges høretelefoner med mindre det bruges i undervisningen. Musik må kun hørers på forberedte playlister.
- Hvis en elev benytter mobiltelefonen på tidspunkter, hvor det ikke er tilladt, inddrages mobiltelefonen, og kan afhentes på kontoret efter skole.
- Ved gentagne overtrædelser kontaktes hjemmet.
- I de enkelte klasser vil der hvert år blive sat fokus på hensigtsmæssig brug af mobil/tablets bl.a. omkring brug af spil, der er alderssvarende.
- I SFO 2 er mobiler tilladt og der laves løbende aftaler vedrørende brug.
Godkendt d. 20.6.2019.
Indsatsområde: Mobning
Hvad er mobning?
Den norske specialist på området, professor i psykologi, Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde:
”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer”
Det er værdifuldt at
- skolen er et sted, hvor det enkelte barn kan føle sig trygt og værdsat både i forhold til kammerater, pædagoger, lærere og ledelse.
Det betyder helt konkret
- at handleplanen for indsatsområdet ”Mobning” samt ordens- og samværsregler udleveres til og gennemgås med nye børn.
- at ordens- og samværsregler gennemgås med alle børn ved et nyt skoleårs start.
- at der i børnehaveklasse – 3. kl. arbejdes målrettet med ”Trin for trin”.
- at børnene øver sig på at sætte ord på følelser.
- at børnene øver sig på at se hvilket humør kammeraten er i.
- at børnene opnår færdighed i at kunne stoppe og gennemtænke konsekvenserne, før man handler.
- at der i hver klasse udarbejdes fælles regler for omgangsformer i klassen.
- at skolen lægger vægt på, at børnene oplever fællesskabet ved bl.a. at tage på en hyttetur i 4. kl. og en skolerejse i 7. kl.
- at barnet og læreren to gange årligt aftaler nye faglige og sociale mål og evaluerer disse.
- at der laves sociale arrangementer i den enkelte klasse.
- at elevrådet medinddrages i arbejdet med den ”gode skole”.
- at børnenes fødselsdage markeres i aulaen med navn på kalender og flag.
- at enhver henvendelse fra børn tages alvorligt, og at der handles derpå.
- at pædagoger, lærere og ledelse er opmærksomme på det enkelte barn og handler, når dette er nødvendigt.
- at pædagoger og lærere udarbejder forslag til løsning af problemet og fremlægger forslaget for forældrene.
- at forældre er opmærksomme på barnets trivsel i skole og SFO og snakker med skole/SFO, inden problemet bliver for stort.
Det er værdifuldt at
skolen er et sted, hvor pædagoger, lærere og ledelse kan føle sig trygge og værdsatte i forhold til kolleger, børn og forældre.
Helt konkret betyder det
at forældre tager enhver henvendelse alvorligt
at forældre har ret til at være med i en løsning af og opfølgning på problemet.
at forældre er loyale over for skolens børn og personale
Det er værdifuldt
- skolen er et sted, hvor forældre kan føle sig trygge og værdsatte i forhold til pædagoger, lærere og ledelse
Helt konkret betyder det
- at forældre har ret til at henvende sig til skolen og/eller til andre forældre, hvis de er vidende om, at et barn mobbes.
- at enhver henvendelse fra forældre tages alvorligt, og der handles i fællesskab her og nu samt på sigt. Klassens team inddrages, og klassens øvrige lærere orienteres.
- Klassens forældre, klassens team og skoleleder kan indkaldes til fælles drøftelse af en handleplan for barnet/klassen/dele af klassen
Det er værdifuldt at
- Forældre, pædagoger, lærere og ledelse er ansvarlige overfor handleplanen ”Mobning”
Helt konkret betyder det
- at handleplanen er kendt af både forældre og personale.
- at handleplanen er overskuelig og anvendelig.
- at handleplanen ”Mobning” og ordens- og samværsregler udleveres ved skolestart.
- at der aftales fælles ”spilleregler” for klassen på forældremødet, og at der evalueres på disse.
- at klasseforældrerådet fører beslutningsreferat fra forældremødet til skolebestyrelsens forældremappe på biblioteket.
Borbjerg Skole november 2002.
Ved aktiviteter igangsat af skole eller SFH f.eks. cykelture, cykel/rulleskøjte/skateboard/løbehjuls aktiviteter, skal eleverne benytte cykelhjelm/beskyttelse.
Hvis eleverne færdes på skolens område i skolens åbningstid (kl. 6.30 – kl. 17) på cykel, løbehjul, skateboard eller rulleskøjter, skal de som minimum benytte cykelhjelm.
På børnehavens legeplads skal børnene benytte cykelhjelm, når der cykles på cykel uden støttehjul.
Godkendt d. 20.6.2019.
Skolerejser
- Skolerejser kan arrangeres i 6. og 7. klasse.
- Senest ved forældremødet i 5. klasse aftales omfanget af skolerejsen i 7. klasse.
- Skolen afholder alle udgifter vedr. læreres deltagelse.
Alle andre udgifter finansieres på baggrund af et frivilligt bidrag indsamlet af klasselæreren, eller ved fælles aktiviteter, indsamlinger o.lign. Det er frivilligt for eleverne at deltage.
Ekskursioner
Ekskursioner er en del af undervisningen på alle klassetrin.
Dele af undervisningen kan organiseres som ekskursioner, der kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen.
Der kan opkræves 75 kr. pr. dag til forplejning.
Lejrskoler
Lejrskoleophold er undervisning over flere skoledage med mindst en overnatning henlagt til en lokalitet udenfor skolen.
Der er mødepligt for eleverne. For elever, der ikke deltager i lejrskolen fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.
Der kan opkræves 75 kr. pr. dag til forplejning.
5. klasse: To dages tur til Thorsminde Naturskole.
6.–7. klasse: Fælles Lejrskoletur hvert andet år. (3–4 dage)
Den fælles tur er lavet, for at alle på Borbjerg Skole kan se frem til en god faglig oplevelsestur i slutningen af deres gang på skolen.
Lejrskolen afholdes som en fællestur for 6. og 7. kl. af økonomiske årsager.
Alle elever kommer på lejrskole i 6. eller 7. kl.
Generelt
Alle indbetalinger er i princippet frivillige. Kun administratoren af indsamlingerne må vide hvor meget hver enkelt indbetaler. Ingen elever må som udgangspunkt afvises fra et arrangement pga. manglende indbetaling.
Skolen kan aflyse en allerede planlagt tur, hvis de frivillige indbetalinger ikke når det budgetterede beløb. Alle indbetalinger betales ved en aflysning tilbage.
Godkendt d. 20.6.2019.
Formål
Formålet er at skabe en skole/børnehus hvor vi i samarbejde med børn, forældre og ansatte har sunde børn, hvad angår trivsel, kost og motion.
Mål
- Sunde børn fungerer bedre fysisk, psykisk og socialt
- At børnene igennem aktiviteter får en forståelse for og evner at træffe sunde valg
- Gode måltider skal være med til at styrke børnenes samvær og give positive sociale relationer
Handling
- At skabe gode rammer for måltider så børnene kan spise og nyde maden og samværet omkring spisning hver dag
- Skolen/børnehus anbefaler at madpakken er sund og varierende og lever op til Holstebro Kommunes kostpolitik se link
- De øvrige måltider der serveres i skole/børnehus tager udgangspunkt i Holstebro kommunes kostpolitik.
- Skolen/børnehus tilstræber at arbejde med motion og bevægelse i alle former for aktiviteter, undervisning og pauser
- Skolen/børnehuset er særlig opmærksom på børnenes motoriske færdigheder.
- I børnehaven har man fokus på motorisk udvikling gennem leg og i 0. klasse tilbydes barnet en screening. De børn, som har motoriske begrænsninger, tilbydes et varieret forløb over en begrænset periode.
- Indsatsen skal bidrage til at fremme det enkelte barns faglighed og trivsel.
Trivsel
- Skolen eller børnehuset arbejder med ”Mental sundhed”. Kornblomsten, førskolen og 0. klasse arbejder med materialet ”Zippys venner”, 2.-3. klasse arbejder med materialet ”Min glade bog” og 4.-5. klasse arbejder med materialet ”Styrkebogen”.
- Der afsættes tid og ressourcer til alle klasselærer, så de kan afholde elevsamtaler med hver enkelt elev. Elevsamtalerne er bl.a. knyttet op på Klassetrivsel.dk samt en trivselstest.
- Der arbejdes med PALS og DUÅ. Der øves og trænes i det skole eller børnehus forventer af børnene, med en proaktiv vinkel.
Godkendt d. 25.11. 2019
Lån af lokaler koordineres med skoleleder senest 2 uger før arrangementet. Hvis lokaler udlånes til overnatning, skal der ansøges 4 uger før, da der gælder særlige regler i forbindelse med overnatning.
Ved udlån skal det tydeligt fremgå til hvilket formål, hvilke af skolen/børnehaven/sfo´s lokaler og hvem der har ansvaret.
Ved lån af lokaler i Borbjerg Skole og Børnehus gælder nedenstående regler:
- Den/de ansvarlige aftaler med pedellen (Steen 9611 5705) hvordan lokalerne aflåses efter brug.
- Skolens/børnehaven/sfo´s personalerum, kontorer og forberedelsesrum benyttes ikke i forbindelse med udlån.
- Alle døre og vinduer skal lukkes efter brug.
- Den/de ansvarlige sørger for, at skolen/børnehaven/sfo´s lokaler efterlades i samme stand som ved ankomst.
- Skolen/børnehaven/sfo´s generelle forventninger gælder også ved arrangementer uden for åbningstid.
- Skolens/børnehaven/sfo´s lokaler kan ikke udlånes til områdets beboer/forældre til private fester.
Revideret d. 20.11.2025