De 6 læreplanstemaer

De 6 læreplans temaer - Borbjerg børnehave

Alsidig personlig udvikling
Vores børn skal opleve at blive mødt, respekteret og anerkendt for at være præcist den, de er.
Vi er nærværende og autentiske voksne, som fra barnets start i børnehaven, opbygger en stærk relation og kendskab til barnets familie, livshistorie, hjemlige forhold, hvad barnet er optaget af, hvad der er let/svært for barnet, m.m. Den stærke relation gør barnet trygt ved at være i børnehaven, og vi kan bruge vores viden om barnet til at lave aktiviteter ud fra dets personlige interesser.
Vi anerkender barnet for det, det er, og belønner barnet for dets positive adfærd. Viser et barn os f.eks. en tegning det har tegnet, kommer vi ikke med en vurdering af om den er flot. I stedet kommenterer vi på de valg barnet har foretaget i processen. Hvilke farver har barnet brugt? Hvad har barnet tegnet og hvorfor? Og vi anerkender at barnet har gjort sig umage og brugt lang tid på tegningen.
Vi bestræber os på at vores børn deltager i fælles aktiviteter, men har ret til at deltage på hver sin måde.
Vi tvinger ikke, men prøver at invitere barnet ind i fællesskabet i de læringsmiljøer vi skaber, og det er helt okay at kigge på i starten. Igennem barnets tid i børnehaven arbejder vi målrettet med dets deltagelseskompetence ved løbende at motivere barnet til aktivt at deltage. Det kan f.eks. være ved at introducere barnet for en ny leg, lade barnet kigge på et par gange, og derefter, stille og roligt invitere barnet til at være med. Vi laver udviklingsplaner for, hvordan vi får barnet med i aktiviteten.
Børn i treårsalderen er endnu ikke i stand til at sætte sig i andres sted og de lidt ældre børn øver sig stadig. Vi ser empati som en mental ”muskel” der skal trænes for at barnet kan udvikle den ballast, som er essentiel i et socialt og mentalt robust menneske. Børnehaven er et væsentligt sted for børnenes mulighed for samvær med andre børn. De øver sig i at indgå i relationer sammen med andre, hensyntagen og forståelse for andres forskelligheder.
Vores børn skal opleve at vi ser hensigten bag deres handlinger og har positive forventninger til at de kan lykkes.
Vi hjælper barnet med at mærke sig selv og sine behov. Børn er ikke ”umulige” eller ”hysteriske”, men kan føle frustration, vrede, afmagt, angst eller generthed som de har svært ved at forklare eller selv forstå. Vi lytter, viser at vi forstår barnet, anerkender deres følelse, og hjælper med at sætte ord på de til tider store følelser barnet gennemlever. Gennem vores brug af DUÅ og PALS bruger vi billeder, leg og rollespil til at samtale med børnene om følelser, konflikthåndtering og positivt adfærd i forhold til andre.
Social udvikling
Vores børn skal føle at børnehaven er deres sted.
Vi ønsker at alle vores børn oplever at være en vigtig del af børnehaven som fællesskab, hvor det enkelte barn ved, at det har en betydning for andre, og at andre har betydning for det enkelte barn. Barnet er med i fællesskabet på flere niveauer, f.eks. på sin stue, via sin alder, sit køn, som en del af hele børnegruppen, osv.
Vores børn skal opleve at blive inddraget og lyttet til. Samtidig er det vores mål at alle børn oplever en følelse af ligeværdighed.
Vi arbejder igennem barnets tid i børnehaven, med deltagelse og medbestemmelse, og understøtter at børnenes individuelle opfindsomhed og iderigdom bliver brugt som bidrag til fællesskabet. Dette gør vi f.eks. når vi afholder samling, spiser dagens måltider eller er sammen i fælles aktiviteter. Samtidig skal børnene også lære, at man som medlem af et fællesskab kan blive underkendt – at man må indgå kompromisser eller tilsidesætte sine egne behov for fællesskabets bedste. På denne måde danner vi grundlaget for børnenes forudsætning for at blive aktive medborgere i vores demokrati.
Vi inddrager børnene i beslutninger i hverdagen om indretning, indkøb af nyt legetøj, hvilke sange og lege vi skal lave, osv. Hvis nogle børn f.eks. synes, det er kedeligt ude på legepladsen – hvad kunne så gøre det sjovere? Nogle foreslår flere gokarts, andre gynger. Nogle ønsker kan let opfyldes – andre kan ikke, men børnene skal opleve at blive taget med på råd.
Alle vores børn har ret til mindst én god ven. Alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet for at kunne trives.
Vores fornemste opgave er at støtte op om opbygningen af børnenes venskaber. Venskab med andre betyder tilknytning og samhørighed. Et barn glæder sig f.eks. over at se sin ven om morgenen eller oplever følelsen af at vennen/vennerne er glade for at se barnet.
Børn skaber primært venskaber og relationer til andre børn gennem leg, som har enorm betydning for al social læring. Derfor skaber vi rammer for at lege, så venskaber kan udvikles og børnene trives. Vi indretter de fysiske rammer efter værdierne fællesskab, nysgerrighed, fordybelse og kreativitet. Når børn har svært ved at finde en ven eller generelt ved at omgås andre i sociale sammenhænge, analyserer vi, hvilke udfordringer som findes omkring barnet.
Vi arbejder, ofte i samarbejde med forældrene, målrettet med barnets sociale mønstre og skaber rammer, der gør det nemmere for barnet at få kontakt til andre børn. Hertil benytter vi os som udgangspunkt af DUÅ-værktøjet udviklingsplan, som bruges til at se bag om barnets udfordringer, hjælper os med at gå på opdagelse i baggrunden for barnets handlinger, hvorefter vi kan komme med konkrete tiltag og handleforslag til at ændre den udfordrende adfærd i en positiv retning.
Kommunikation og sprog
Vores børn skal opleve voksne som i alle samtaler er nærværende, har øjenkontakt og fælles opmærksomhed på det der tales om.
Børn udvikler b.la. deres sprog igennem samtaler og lærer bedst når de bruger sproget aktivt. Vi har fokus på at få børnene på banen og indgår uafbrudt i samtaler om det, som optager børnene. Vi hjælper børnene til at indgå i dialoger, hvor de skiftes til at være i en tale- og en lytteposition og understøtter at børnene får mulighed for at sætte ord på deres følelser og oplevelse af verden.
Vi taler f.eks. med børnene når de får skiftet ble - det er en oplagt mulighed for at gøre det til en hyggelig situation i løbet af dagen. Gode muligheder for samtale findes også i pædagogiske rutinesituationer i løbet af dagen (morgenmad, frokost, eftermiddagsmad, samlinger, i garderoben, som afslutning på dagen.) Disse situationer er ofte gode til samtaler, fordi børnene ved hvad de skal og kan overskue det, hvilket kan frigive overskud til at samtale.
Vores børn skal præsenteres for en bred vifte af sprogunderstøttende materiale i børnehaven.
Vi laver dialogisk læsning når vi læser højt for børnene, bruger biblioteket på skolen og låner bøger på Holstebro bibliotek for altid at have adgang til en stor mængde spændende læsestof.
 Vi laver tematisk sprogarbejde i løbet af året, hvor vi inddrager forældrene ved at sende materialet hjem – f.eks. til fastelavn, som er en fast tradition i børnehaven: Dette materiale består af sange, rim og remser. Vi har en sprogkasse til jul, hvor der er aktiviteter tilpasset de forskellige alderstrin – f.eks. bøger, materialer til at øve sammensatte ord, billedlotteri til at øve ordforråd, sætningsopbygning og meget mere.
I vores sproglige aktiviteter i børnehaven er vi opmærksomme på at inddrage kroppen. Hvis vi f.eks. taler om fastelavnstønder, får børnene lov at mærke hvordan en tønde føles, hvordan det lyder når man slår på den, hvor tung den er, hvordan det er at sidde inden i, osv.
Skal vi lære noget om forholdsord, er det vigtigt at inddrage kroppen og i praksis udføre de forholdsord det handler om – f.eks. ved at italesætte at nu kravler barnet OP (f.eks. i et træ), nu kravler barnet NED. Ved fokus på at lære ordene over og under, kravler vi f.eks. over en bænk og derefter under den. Den voksne bruger beskrivende kommentarer og har fokus på at gøre aktiviteterne medrivende og sjove for børnene at deltage i.
Vores forældre skal opleve at vi tager hånd om deres barns sproglige udvikling.
Vi samarbejder med forældrene om børnenes sprogudvikling, så det bliver et anliggende for begge parter at udvikle sprogmiljøer af høj kvalitet. Har barnet forsinket sprogudvikling og sproglydsudfordringer, samarbejder vi med PPR for at give barnet og familien den rette støtte.
Krop, sanser og bevægelse
Vores børn skal opleve voksne som er nysgerrige på, hvad der motivere børnene til at bruge kroppen til leg, bevægelse og kropsmestring. De skal opleve at det er sjovt at bevæge sig.
Børn oplever verden igennem kroppen og er i den tidlige fase af livet, meget mere kropslige end voksne. De danser, triller, falder, hopper, løber, kravler, osv. gennem tilværelsen, og det er derfor enormt vigtigt for os at understøtte al bevægelsesglæde i børnehaven. Hvis en gruppe børn f.eks. løber rundt og er vilde på en stue, hvor der er en stille aktivitet i gang stopper vi dem ikke. I stedet anviser vi roligt og respektfuld, et andet sted i børnehaven eller på legepladsen, hvor børnene kan løbe. Vi har gode fysiske rammer der lægger op til forskellige former for bevægelse - f.eks. gymnastiksal og hal. I børnehaven er der mulighed for at bygge baner, huler og meget mere.
I børnehaven arbejder vi f.eks. til dagligt med konceptet Rend og Hop, som understøtter børns motorik og bevægelse via en stor mængde konkrete øvelser og aktiviteter inddelt i 3 sværhedsgrader: Lille, mellem og stor. Igennem barnets tid i børnehaven trænes øvelserne og når det lykkes barnet af mestre en sværhedsgrad, går man op til den næste. På denne måde er vi i konstant proces med at udfordre barnets nuværende motoriske kompetencer og bygge videre på dem.
Vi arbejder med børnenes kropslige mestring i dagligdagens mange læringsmiljøer og er konstant opmærksomme på at guide barnet positivt og anerkende dets bestræbelser. F.eks. øves finmotorikken når barnet tegner, klipper med saks eller limer med limpistol. Udholdenheden styrkes når vi går ture, f.eks. i skovens ujævne terræn eller når vi danser stopdans. Muskel-led-sansen trænes når barnet f.eks. dækker bord og bærer stablede tallerkner, kopper og skåle.
Vores børn skal øves i kropsbevidsthed om hele sin krop og alle sine sanser.
For at kunne mestre alle aspekter ved sin krop, må barnet lære dem at kende. Ved hver ny årgang af børn i børnehaven arbejder vi f.eks. med temaet ”Krop og sanser”, hvor børnene bl.a. stifter bekendtskab med de forskellige kropsdele, samt se-, høre-, lugte-, føle- og smagssansen igennem sanglege, billeder, puslespil, osv.
Vi laver ofte mindfulness/børneyoga hvor vi skaber rolige omgivelser via stille musik og hyggelig belysning. Vi har her en kasse med massage-ting og små dimser som kan nulres, imens barnet får massage af en voksen eller af andre børn. Også her øves børnene i kropsbevidsthed og i at mærke, hvilke kropsdele som bliver berørt.
Når vi færdes i naturen, bruger barnet alle sine sanser til at fornemme sig selv i forhold til omverdenen. Vi undersøger f.eks. hvilken retning fuglens fløjten kommer fra, hvordan man holder forsigtigt om en frø for at passe godt på den, eller hvordan de forskellige blomster og krydderurter dufter. Når vi f.eks. slås for sjov på græsplænen, mærker barnet sit eget og den andens styrkeforhold, samt hvordan det føles på huden, når den anden griber fat.
Natur, udeliv og science
Vores børns barndom skal fyldes med natur- og friluftsoplevelser som giver genlyd resten af livet.
Børnehaven ligger i et naturskønt område med skov, mark og sø tæt på, og det udnyttes til fulde, og vi blandt andet følger årstidernes skiften. Vi går ofte i skoven hvor vi f.eks. leder efter insekter, udforsker skovbunden, finder ting fra skovens forrådskammer såsom agern, bog, kastanjer, bark, kogler og meget mere. Vi triller hujende og skrigende ned ad Kirkebakken med visne blade flyvende om ørerne, eller lægger os stille i græsset, mens vi ser op på skyerne og trækronerne. Vi er omgivet af gårde og marker, og har hver sensommer høsttema/bedsteforældredag, hvor vi selv laver mad af alt, hvad naturen giver os.
Vi går ned til eller hele vejen rundt om Møllesøen, alt efter hvad benene kan holde til. Vi fisker efter haletudser og andre småfisk med net eller fiskestænger som børnene selv laver af grene eller strå fra rørskoven ved søen. Vi taler om småfiskene, som står ved bækken eller om svanerne og mågerne, som lander og letter i søen. Hvor skal de hen? Hvor kommer de fra? Hvad laver de ude i søen? 
Vi lærer børnene om bæredygtighed og genanvendelighed gennem f.eks. inddragelse af skrald i hverdagsaktiviteter i værkstedet, hvor vi bruger skrald til at skabe nye kreative produkter, eller ved at fodre vores høns eller kompost med grøntsagsaffald. Vi har f.eks. skraldetema hvor børnene er på besøg på affaldscentralen og den lokale købmand. Vi bruger NOMIs materialekasse til at fortælle om genanvendelighed: Hvorfor er det f.eks. vigtigt at samle affald i naturen?
 
Vores børn skal opleve udelivet som et læringsmiljø der taler til alle sanser.
Vi opholder os på dagligt på legepladsen eller i andre udemiljøer, hvilket giver børnene rig mulighed for at mærke, føle, lytte, røre, smage og balancere sig igennem et utal af oplevelser. Vi bruger f.eks.  vand og mudder fra pøle og pytter, som ofte er at finde på legepladsen, til alverdens forskellige ting. Der laves mudderkager, vandes blomster, vaskes gokarts og meget mere. Børnene eksperimenterer med vandet; hvor meget det fylder og vejer, hvilken vej det løber, hvor højt det kan kastes, osv.
Uden døre har vi højt til loftet. Her må vi råbe og lege vildt! Børnene spreder sig ud over hele området og hver især eller i små grupper, går de på opdagelse, leger, bygger eller destruerer. 
Vores børn inddrages aktivt i en science-tilgang til naturen og naturfænomener. Vi er i gang med at indrette et ude/science-værksted som en del af legepladsen.
Vi er opmærksomme på at gå på opdagelse i naturfænomenernes verden sammen med børnene. Svarer vi ja/nej til børnenes spørgsmål, eller forklarer hvordan tingene hænger sammen på voksenmanér, risikerer vi at slukke for børnenes nysgerrighed. I stedet sporer vi os ind til børnenes perspektiver. 
I en snak om havdyr, siger et barn f.eks. at det vil ned til Møllesøen og fange en haj. Uden at komme med facts om, hvor hajer lever, går vi med på idéen. Vi pakker fiskeudstyr og tager på tur til søen for at lede efter hajer. Først når turen er slut og vi kan konstatere at vi ikke fik held med os, tager vi hjem og går på opdagelse på nettet og i bøger, efter svar på, hvor hajers levesteder findes.
 
Kultur, æstetik og fællesskab
Vores børn skal opleve at være medskabere af børnehavens kultur.
Børnehaven er for børnene. Derfor skal de inddrages i store og små beslutninger, som f.eks. børnehavens indretning, æstetik, traditioner og tilbagevendende begivenheder. Det kan f.eks. være under børnehavens årlige høstfest, hvor børnene kommer med forslag til, hvordan vi skal pynte på bordene, eller hvilken mad vi sammen skal lave.
Når vi fortæller historier eller laver teater, er vi lydhøre overfor børnenes inputs og understøtter at de har mulighed for at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forskellige kunstarter og udtryk. F.eks. oplevede vi, under den gamle fortælling om De Tre Bukkebruse, at et barn ikke ville være den mellemste bukkebruse – men derimod ”moren”. Dette blev selvfølgelig flettet ind i forestillingen og barnet oplevede at hun kunne få lov at spille den rolle, hun syntes var vigtig for fortællingen. De andre børn kendte godt ”den rigtige” version af historien, men gav ligeledes plads til at barnet kunne få ført sin idé ud i livet.
Vi har scener både inde og ude, med tilgængeligt udklædningstøj, som vi løbende bytter rundt på, så det kan inspirere til nye roller og lege. 
 
Vores børn skal opnå en forståelse for dansk kultur, danske værdier og traditioner, samt stifte bekendtskab med andre kulturelle baggrunde, normer og udtryksformer.
For at kende sig selv og sin egen kultur, må man sætte sig ind i alt det der kommer forud for en selv. Derfor er det vigtigt at vi voksne skaber rammer for, at børnene lærer om baggrunden og historien bag vores nationale traditioner. Når vi f.eks. afholder børnehavens årlige jul, fastelavn, høstfest, osv., er det god anledning til, sammen med børnene, at gå i dybden med traditionen. Vi går luciaoptog i kirken, vi holder fastelavn sammen med seniorklubben og holder høstfest sammen med børnenes bedsteforældre. Hvorfor holder vi i det hele taget fastelavn? Hvorfor er der tale om en kat i tønden? Hvorfor klæder vi os ud? Osv.
I vores dagligdag er vi glade for at synge, og de traditionelle danske børnesange er på mange måder også et historiske indblik i barndommen igennem de sidste mange hundrede år.
Vores pædagogiske læringsmiljøer skal præsentere børnene for en bred vifte af kunstneriske udtryksformer, samt understøtte deres egen skabende virksomhed.
I vores kreative værksted har børnene rig mulighed for at skabe egne æstetiske udtryk. De mange materialer som børnene har adgang til, giver anledning til at kunne sættes sammen på mange forskellige måder – præcist som barnet har lyst til. Børnenes kunstneriske og æstetiske produkter pynter overalt i børnehaven: På væggene, i udstillingsmontre og i lofterne. Børnene er selv med til at bestemme hvor, hvordan eller om deres kunst skal udstilles.
 

Overskrift

Her kan stå en tekst på flere linjer.

Knap

Overskrift

Her kan stå en tekst på flere linjer.

Knap