Det pædagogiske grundlag

Det pædagogiske grundlag - Borbjerg Børnehus

Et pædagogisk læringsmiljø hele dagen
• Hvad karakteriserer den måde, vi organiserer vores pædagogiske læringsmiljø på, og får vi skabt et miljø, der understøtter leg, aktiviteter og rutiner?
• Hvilke pædagogiske overvejelser ligger til grund for den måde, vi organiserer vores pædagogiske læringsmiljø på?
• Hvordan ved vi, om vores antagelser holder stik?
• Hvordan kan vi undersøge og se, hvad børnene får ud af vores måde at organisere det pædagogiske læringsmiljø på?
• Hvordan matcher vores faglige kompetencer vores mål om at skabe et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø?
• Hvordan sikrer vi, at vi er fagligt godt klædt på?
Vi mener at en tydelig struktur og organisering af personalet i dagligdagen giver frihed til at være nærværende voksne for børnene. Vi har derfor tydeligt definerede roller hele dagen igennem. Eksempelvis er der altid en voksen som er ”Blæksprutte”, hvilket betyder at man har ansvaret for de vigtige, faste rutiner, som modtagelse af børn ved ankomst i børnehaven, servering af morgenmad, overblik over børnenes deltagelse i leg og aktiviteter, og meget mere. Da Blæksprutten tager sig af de praktiske opgaver, kan de resterende voksne fordybe sig i leg og aktiviteter sammen med børnene.
Vi tilrettelægger vores dagligdag i børnehaven således at der hver dag skabes en bred vifte af planlagte og spontane aktiviteter, leg og lærerige rutiner, som f.eks. kreative værksteder, gåture i skoven, motoriske lege i gymnastiksalen og meget mere. Vi søger med vores aktiviteter at tilgodese børnenes forskellige interesser og måder at lære på. Vi balancerer mellem forudsigelige aktiviteter og lege som er genkendelige, og nye tiltag for at udfordre og udvide børnenes kropslige og kognitive færdigheder.
Vi har fokus på at organisere børnene i mindre grupper og fordele dem i alle børnehavens rum. Nogle gange opdeles børnene på baggrund af alder, køn, interesser, og lignende – andre gange er det meningen at legen driver børn og voksne ind og ud af de forskellige rum. På denne måde sænkes støjniveauet og vi er tæt på børnene, så alle oplever at føle sig set og hørt. Dette mener vi er med til at give de bedste forudsætninger for at børnene kan lege og lære mest optimalt.
Vi inddrager børnene i dagligdagens faste rutiner som f.eks. at gøre klar til måltiderne, gøre rent efter måltiderne, hjælpe hinanden, rydde op og i mange andre situationer hvor det er muligt for børn at kunne hjælpe. Børnene føler sig værdifulde og som en vigtig del af fællesskabet, når de inddrages i de praktiske opgaver, som skal udføres i løbet af dagen. Vi oplever ivrige og glade børn som gerne vil hjælpe.
Vi stræber efter at lade børnene være medskabere af egen tilværelse i børnehaven. Vi vil være gode til at lytte til børnenes idéer og når det er muligt, inddrage disse i tilrettelæggelsen af børnehavens indretning, regler og aktiviteter. Derved udvikles børnene ejerskabsfølelse, de passer bedre på børnehavens ting og oplever sig selv som en del af fællesskabet.
Børnesyn og børneperspektiver
Hvordan arbejder vi med løbende at følge børnenes spor, oplevelser og interesser?
• Hvad gør vi for at indfange alle børns perspektiver?
Er det de samme børn, vi altid får øje på?
• Hvordan arbejder vi regelmæssigt med børnenes feedback, fx på personalemøder, som input til vores faglige dialog?
• Hvornår har vi senest brugt børnenes perspektiver som grundlag for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø?
• Hvilke nye indsigter nåede vi frem til?
Hvad ændrede vi som resultat af vores indsigter?
• I hvilke situationer kunne det være relevant at inddrage børnenes perspektiver, hvor vi ikke gør det i dag?
Før barnet kan begynde at lære, skal det opleve nærvær, tryghed og en god relation med voksne som det har tillid til. Barnet har brug for at mærke at de voksnes interesse, at de voksne lytter, forstår og indlever sig i barnets behov. Når barnet har fået en positiv tilknytning til de voksne i børnehaven og er blevet tryg ved at være der, er barnet klar til at deltage i fællesskabet på sin egen måde, til at turde prøve nye ting af og dermed lære nyt. Den tilknytning skabes når vi voksne er til stede som autentiske, tydelige mennesker, som også er parate til at bruge, udtrykke og udvikle os selv. Vi er meget optagede af få øje på alle børn i fællesskabet, om så det er Blæksprutten som, med det store overblik, spotter de børn som har behov for hjælp til at komme ind i andres legefællesskaber, eller om det er at nå hele vejen rundt og tale med alle børn til samling eller under måltidet.
Vi er optagede af at inddrage børnenes interesser og idéer, og hjælpe med at føre disse ud i livet. Vi stræber efter at inddrage og lytte til alle børn, når vi f.eks. har samling på stuerne. Hvad end barnet har en mening om det emne der tales om, eller om barnet har andet på hjerte, lytter vi opmærksomt. Det vigtigste for os er, at alle børn her hos os har lyst til, er trygge ved, og får en god oplevelse ved at tage ordet i et fælles forum. Vi oplever at børnene stiller spørgsmål til alt mellem himmel og jord, og her stræber vi efter at være nysgerrige og undrende sammen med dem, i stedet for at give svaret med det samme. Vi trækker ikke voksenkortet, som dem der altid ved bedst. På denne måde pirrer vi børnenes nysgerrighed til at undre sig over verden og lære at der kan være flere svarmuligheder på et enkelt spørgsmål.
Vi har en vigtig samfundsmæssig opgave i at danne børnene til at blive en del af et demokratisk dansk samfund, uanset køn, alder og kultur. Vi øver derfor børnene i at udvise gensidig respekt og tolerance over for hinanden, at lytte til hinanden og at kommunikere sig frem til fælles løsningsmuligheder på de problemer og konflikter barnet uundgåeligt møder i sin tilværelse. Vi bestræber os på at se bag om børnenes adfærd. Hertil bruger vi værktøjer, som f.eks. udviklingsplaner fra både DUÅ, som vi alle er uddannede i, og PALS som skolen arbejder med. Vi laver f.eks. rollespil for og sammen med børnene, hvor vi voksne viser forskellige sociale færdigheder, som er vigtige at børnene øver sig i.
Vi stræber efter at blive systematiske i forhold til at bruge børnenes input, feedback og perspektiver fra hverdagen i vores kontinuerlige udvikling af børnehaven. Vi søger derfor, ved behov, at inddrage børnene, i forhold til beslutninger om nye indkøb, indretning af de forskellige rum, hvilke aktiviteter vi skal lave sammen, og meget andet. Dette vil vi blandt andet gøre via børneinterviews og evalueringer foretaget sammen med børnene.
Børns leg
• Hvordan giver vores pædagogiske læringsmiljø børnene mulighed for at bruge deres fantasi og lege?
• Hvad gør vi for at arbejde med børnenes forskellige roller og positioner i legen?
• Hvordan arbejder vi med at understøtte, at alle børn har mulighed for at være med i legen?
• Er der børn, som vi oplever, står uden for legen, og hvad gør vi ved det?
• Hvordan har vi undersøgt den læring og udvikling, der sker i børnenes leg?
Vi indretter løbende børnehavens forskellige ude- og indemiljøer så de tilgodeser en bred vifte af legemuligheder for børnene. Nogle områder lægger op til bevægelse, andre til ro og fordybelse. Vi forsøger at ramme bredt, så alle børn oplever at kunne eksperimentere og udvikle sig i et miljø som passer til barnets interesser og udviklingstrin.
Vi udskifter løbende vores legetøj, så det igen får nyhedsværdi. Vi flytter rundt på møbler og interiør for at give nyt liv. Vi organiserer vores stuer så de er overskuelige og behagelige at opholde sig i for børnene. Vi stræber efter at have et inspirerende udvalg af legetøj, bøger, og kreative materialer som børnene kan udfolde sig med. 
Indenfor har vi vores 3 stuer med forskelligt legetøj, udklædningstøj, brætspil, tegnesager, m.m. Vi har desuden legekøkken, sofaområde, motorikrummet ”Motorikken” og kreativt værksted. På legepladsen udenfor har vi sandkasser, gynger, vipper, klatretårn, bålplads, hønsehus, huler, legehuse, go cars, udescene, udeværksted, buskads, mudderhuller, m.m.
Vi organiserer os således at der er tid og plads til at børnene kan lege frit. I den frie leg kan børnene lege alene eller med hinanden. Det vigtige er, at fantasien udfoldes og roller og begreber prøves af. Det bidrager til at skabe en social fleksibilitet i barnets indre. I legen øver barnet sig hele tiden og bearbejder sine oplevelser. Det erfarer at det er muligt at bruge sin fantasi til, sammen andre børn, at skabe et fælles univers, hvis rammer alle må indordne sig under og bidrage til. Samtidig er vi voksne til stede og kan understøtte, gribe ind eller stimulere, når det er relevant.
Vi er konstant opmærksomme på om alle børn, som ønsker det, har nogen at lege med. Hvis ikke det er tilfældet, hjælper vi barnet ind i en igangværende leg, eller med at starte en ny leg op, som andre kan inviteres med i. Samtidigt ser vi på om alle børn trives med deres rolle i legen. Ved behov understøtter vi, taler med børnene om rollefordelingen og forsøger ved at indgå i legen, at lede den i en ny retning, hvor alle igen kan være med på lige vilkår.
Vi arbejder f.eks. med DUÅ begrebet beskrivende kommentarer, til at sætte ord på barnets handlinger i den igangværende leg. Dette er især vigtigt for de yngste børn i børnehaven. Det, at der bliver sat ord på alt, hvad barnet foretager sig i legen, udvikler barnets indre stemme, taler til barnets samvittighed og styrker dets sproglige og sociale færdigheder. Barnet oplever sig set og anerkendt af den voksne og får hjælp til at regulere sig selv, i samspil med de andre børn i legen.
Det brede læringssyn
• På hvilke måder har vi fokus på læringsprocesser gennem hele dagen (leg, børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter og rutiner)?
• Hvordan tilrettelægger vi det pædagogiske læringsmiljø, så det både støtter børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive læring?
• Hvordan kan vi følge og støtte barnets undren og nysgerrighed? Hvordan udfordrer og støtter vi børnene i at få nye ideer og erfaringer med vedholdenhed og gåpåmod?
• Oplever vi, at det er alle børn, der viser deres undren og nysgerrighed ved fx at stille spørgsmål e.l.?
• Hvad tænker vi om, og hvad gør vi for, de børn, der sjældent giver udtryk for deres undren og nysgerrighed?
• Hvordan arbejder vi med at følge op på, om vi lykkes med det pædagogiske læringsmiljø i forhold til, hvad børnene får ud af det?
• Hvordan sikrer vi, at vi kommer hele vejen rundt i forhold til de seks læreplanstemaer?
Alle tænkelige situationer i løbet af dagen er vigtige læringsmiljøer for børnene, og vi er derfor konstant fokuserede på at fremhæve børnene og deres handlinger positivt. Om det fx handler om at tale pænt til andre, selv tage flyverdragt på, eller deltage i en fangeleg, anerkender vi tydeligt børnene og viser at vi ser at de gør et forsøg. Det essentielle for os er at lære børnene at forsøge og turde begå fejl, da deres læring fremmes herved. Har barnet behov for hjælp, møder vi barnet, der hvor det er, og finder sammen med barnet frem til løsningsforslag. Vi ser børnene som unikke personer med hver sit særpræg og særlige forudsætninger, de leger og lærer gennem spontane selvvalgte aktiviteter, samt tilrettelagte udviklingsorienterede aktiviteter fra vi voksnes side.
Når vi arbejder med emneuger i børnehaven, tager vi udgangspunkt i et generelt emne, det kunne fx være ”Venskaber”, og arbejder ud fra dette med alle læreplanstemaerne. Der er læring i alle vores daglige pædagogiske rutiner og aktiviteter. En tur i skoven handler fx ikke kun om at lære om naturen, men samtidigt om at være en del af et fællesskab, kunne gå sikkert i trafikken, behandle hinanden og naturen med respekt, kunne følge den voksnes besked, bruge sanserne til at opleve og bearbejde indtryk, sprogligt kommunikere om det vi oplever sammen, læren om den danske kultur i lokalmiljøet og meget mere. 
Vi lægger vægt på at barnet lærer at være i verden som sig selv. Det lærer barnet først og fremmest gennem leg og ved at blive mødt af tydelige, nære og omsorgsfulde voksne, som barnet kan spejle sig i og efterligne. Derfor søger vi at være forbilleder i alt hvad vi gør, fra modtagelsen af forælder og barn om morgenen til oprydning og afslutning af dagen før lukketid. Barnet lærer desuden bedst når de basale behov for søvn, mad, tryghed og omsorg er opfyldt. Dette har vi selvfølgeligt fokus på er opfyldt, i stærkt samarbejde med hjemmet.
Barnet vil gennem sin tid i børnehaven lære af blive selvhjulpen ved f.eks. af- og påklædning, toiletbesøg, ved måltidet, osv. Det vil lære sin krop at kende og udvikle sin grov- og finmotorik gennem alle dagens aktiviteter. Barnet bruger alle vores omgivelser til dette, f.eks. ved at begrave sine tæer i sand, klatre i træer, grave mudderhuller, save brænde, lytte til flyvemaskinen på himlen, undersøge dyrespor i skoven og meget, meget mere. Vi understøtter aktiviteter som udfordrer børnene til at komme med innovative og kreative løsninger på problemer. Det kan fx opleves i vores kreative værksted, hvor børnene i bedste ”Shanes verden” stil, har adgang til et utal af forskellige byggematerialer, som de kreere fantasifulde modeller med.
Samspil og relationer
• Hvad kendetegner de situationer, hvor vi oplever et nærvær mellem os og børnene, og vi er fordybede sammen?
• Hvad skal der til, for at nærvær og fordybelse opstår? Hvad kan vi gøre for at få mere af det?
• Hvornår oplever vi, at vi ikke er tilgængelige for børnene og ikke har mulighed for at reagere på deres behov?
• Hvad kendetegner de situationer, og hvad kan vi gøre anderledes for at ændre på dem?
• Hvordan kommunikerer vi med børnene, både kropsligt og sprogligt, i forskellige situationer?
• Hvad oplever vi, er en god kommunikation mellem os og børnene?
Har vi fokus på at spørge ind til børnenes oplevelse med åbne spørgsmål som:
”Kan du fortælle mig, hvad der skete?”
”Hvordan kan vi løse det sammen?”
”Hvilke andre ideer kan du komme i tanke om?”
• Hvordan kan vi understøtte det enkelte barns trygge tilknytning gennem det pædagogiske arbejde med hele børnegruppen?
Vi sætter stor ære i at organisere os således at børn og voksne ofte er sammen i mindre grupper, fordelt i hele børnehaven. På den måde skabes miljøer kendetegnet ved ro, nærvær og fordybelse i det, vi sammen foretager os. Vi voksne gør os umage for at tale med og inddrage alle børn vi er sammen med, og tydeligt vise at vi lytter, ser og anerkender dem, for det de hver især byder ind med. Vi er os bevidste om at ansvaret for den positive relation ligger hos den voksne, og vi gør f.eks. meget ud af at involvere os i børnenes og familiens hverdag uden for børnehaven, for derved at opnå et dyberegående kendskab til barnet.
Al leg, dannelse og læring sker i et socialt samspil med de andre børn og voksne i børnehaven. Børnene spejler sig og kopiere de voksne, hvilket kommer til udtryk igennem rollelege. Vi har fokus på at skabe plads til at det enkelte barn kan vise initiativ og være aktivt deltagende, samtidigt med at fællesskabet skaber rum til alle. I legen med de andre børn lærer barnet at indgå i fællesskabets regler, men i de voksenstyrede aktiviteter er vi opmærksomme på at dreje på og ændre reglerne ved behov, så alle børn kan være med.
Vi er rollemodeller for børnene og er derfor opmærksomme på at have en positiv omgangstone med hinanden og børnene. Vi råber f.eks. ikke tværs igennem et lokale eller over legepladsen, men går fysisk hen til barnet for at tale med det. I konfliktsituationer tårner vi os ikke op over barnet og skælder ud, men sætter os på hug og taler roligt, om den foregående handling. Hvis et barn ønsker vores opmærksomhed, imens vi taler med andre, laver vi f.eks. en tegn med hånden, der viser at vi har set barnet, og at det må vente til vi har talt færdig med den anden person. Derefter viser vi med krop og stemme at barnet nu har vores fulde opmærksomhed.
Vi stræber efter at styrke kvaliteten af vores overgange imellem aktiviteter og rutiner i dagligdagen, så de kommer til at bære præg af ro, tydelige retningslinjer, og børn som har lært, hvad der forventes af dem i situationen. Dette mener vi er vigtigt for at skabe tryghed og forudsigelighed for alle børn i de faste overgange som forekommer flere gange hver eneste dag. I processen ønsker vi at inddrage børnene mere i de praktiske gøremål, høre børnene om deres perspektiv på situationen og f.eks. lave rollespil for og sammen med børnene for at træne forventninger til børnene i en overgangssituation.
Børn i udsatte positioner og alle børns deltagelse i børnefællesskaberne
• Hvilken pædagogisk tilgang arbejder vi ud fra for at sikre, at alle børn oplever, at de er en del af et børnefællesskab?
• Hvordan er der forskel på vores praksis i forhold til forskellige aldersgrupper?
• Hvordan vurderer vi alle børnenes muligheder for at udvikle sig og få nye relationer?
• Er der noget, vi kan gøre anderledes for at give nogle børn bedre muligheder for at opbygge og have gode relationer?
• I hvilket omfang har vi faglige dialoger om, hvordan vi kan understøtte, at børn i udsatte positioner trives og ses i det pædagogiske læringsmiljø?
• Er det tilstrækkeligt?
Hvordan sikrer vi, at vi også har blik for og inddrager de børn, der fx ikke selv henvender sig og ikke deltager aktivt i lege og aktiviteter?
• Når vi ser på vores praksis den seneste måned, hvornår er det så lykkedes os at skabe et pædagogisk læringsmiljø, hvor alle børn trives, lærer, udvikler sig og dannes i fællesskabet?
• I hvilke situationer lykkedes det ikke
– og hvorfor?
Børn kan være fysiske, følelsesmæssige eller socialt udsatte i en kortere eller længere periode. Nogle børn har et handicap, andre mangler omsorg, stimulation, ro, eller overskuelighed. En forudsætning for at få øje på det udsatte barn, er at vi voksne hver dag ser og forholder os individuelt til hvert enkelt barn. Hos os bliver børn og forældre hver morgen mødt af en voksen, som tager imod og siger velkommen til en ny dag. I dette møde og ved at observerer barnets færden derefter, søger vi at fornemme barnets sindsstemning, og bruge den observation til at støtte barnet resten af dagen. Gennem de daglige aktiviteter kan vi iagttage hvornår og hvordan det enkelte barn er udfordret og tilgodese barnets behov ved at tilpasse aktiviteten, så den tager hensyn til barnet. Det er ikke det udsatte barns ansvar at passe ind i vores læringsmiljøer – ansvaret ligger hos os.
Det er vigtigt at pleje tilknytningen mellem det udsatte barn og en voksen som det har et særligt forhold til. Dette skaber grundlag for at barnet senere kan åbne sig mod flere relationer. På samme tid er samarbejdet med hjemmet særligt vigtigt, når det udsatte barns udvikling skal understøttes. Derfor vægter vi samarbejdet med forældre meget højt, inddrager og lytter til deres erfaringer og idéer i forhold til barnets udfordringer og vanskeligheder. På personalemøder, hvor vi løbende evaluerer vores pædagogiske praksis, analyserer og evaluerer vi vores observationer af barnet, for derved at justere vores handlemønster i forhold til barnets vanskeligheder. Vi benytter os f.eks. af udviklingsplaner, som er et analyseringsværktøj fra DUÅ, som hjælper os med at se bag om barnet, og gå på opdagelse i, hvad årsagerne til barnets vanskeligheder kan være.
Vi er opmærksomme på at alle børn er unikke individer, med hver sin personlighed, evner og interesser, men er lige meget værd. Ligegyldigt hvilke vanskeligheder et udsat barn befinder sig i, er vi opmærksomme på at vise barnet, at vi holder af det og at barnets mening er vigtig. Vi fremhæver så ofte vi kan barnet positivt foran andre børn, ved at rose, anerkende og fortælle om de positive handlinger barnet foretager sig. På den måde højnes barnets sociale status i andres øjne og fremstår som værende betydningsfuld for fællesskabet.
Evaluerende pædagogisk praksis
• Hvordan undersøger og evaluerer vi det pædagogiske læringsmiljø i sammenhæng med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?
• Har vi fastsat et fokus eller formål med vores løbende evaluering af det pædagogiske læringsmiljø? Hvor står vi stærkt/svagt?
Hvordan oplever vi, at vi fagligt set er klædt på til at evaluere og undersøge?
• Hvad gør vi for at sikre, at vores løbende evaluering er systematisk?
• Hvordan definerer vi ”systematisk”?
• Hvordan sikrer vi, at vores evalueringer har fokus på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse frem for blot på aktiviteterne eller blot på børnenes læring?
• Hvordan sikrer vi, at vi anvender den viden, vi får fra vores evaluering, til at justere vores pædagogiske læringsmiljø?
• Hvornår har en konkret evaluering senest givet ny indsigt i børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse, der har ført til en ændring i vores praksis?
Vi er på nuværende tidspunkt i en proces med at analysere og evaluere på alle læringsmiljøer som finder sted i løbet af dagen. Vi tager løbende tråden op på udvalgte personalemøder. Sideløbende vælger vi særlige udfordringer ud fra vores hverdag, som vi ønsker at opkvalificere, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse styrkes. F.eks. har vi evalueret børnenes motivation for at hjælpe med oprydningen af legepladsen, eller deres motivation for at deltage i samling. Dette har givet vigtig os vigtig viden i forhold til udviklingen af praksis.
Vi ønsker at vedblive med, løbende, at udvælge fokusområder og udfordringer, som vi vil indsamle data på i hverdagen, med henblik på at forbedre læringsmiljøerne i børnehaven. Vi vil indsamle data ved f.eks. ved hjælp af børneinterviews, videooptagelser, tegninger fra børnene, praksisfortællinger, observationer, m.m. Vi er klar over at det ikke er aktiviteterne eller børnenes læring vi skal undersøge, men derimod at vores fokus er på sammenhængen mellem vores læringsmiljøer og børnenes trivsel.
Vi stræber efter at blive dygtige til at indsamle gyldigt data fra børnene om egen trivsel og tilværelse i børnehaven. Vi øver os i at stille børnene mere åbne spørgsmål, som ”hvad?” og ”hvordan?”, og ikke blot lukkede spørgsmål som ”ja/nej”, eller ”hvad?” Vi er optagede af, hvordan vi får den vigtige viden og følelse, som børnene har inden i, frem i lyst, så de føler sig lyttet til, forstået og inddraget som medskabere af egen kultur og tilværelse i børnehaven.
I arbejdet med at evaluere egen praksis og egne læringsmiljøer benytter vi os af relevant evalueringsmateriale fra Den Styrkede Pædagogiske Lærerplan på EMU.dk. Vi bruger udviklingsplaner fra DUÅ og forskellige dataindsamlingsværktøjer fra Hjernen & Hjertet. Vi har desuden en ressourcepædagog tilknyttet som vi har mulighed for at opsøge, for guidning i forhold til børns udfordringer. Hun kan i den forbindelse observere eller videofilme vores samspil med barnet, hvorefter vi sammen går på opdagelse i, hvordan vores pædagogiske praksis kan forbedres i arbejdet med barnets trivsel.
Forældresamarbejde om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse
• Hvordan samarbejder og kommunikerer vi i det daglige med forældrene om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?
• Hvilke rammer og regler har vi for forældresamarbejde?
(Det gælder både de overordnede rammer og den konkrete håndtering i hverdagen. Er det fx o.k. at afbryde en aktivitet med børnene, hvis en forælder har brug en snak?)
• Hvordan oplever vi samarbejdet med forældrene i forhold til at rådgive og vejlede dem om deres barns trivsel, udvikling, læring og dannelse?
• Hvordan arbejder vi med at møde forældrene forskelligt og tilpasse samarbejdet ud fra deres behov?
• Hvad ved vi om, hvordan forældrene oplever vores samarbejde, rådgivning og vejledning?
• Inddrager vi synspunkter og viden fra forældrene?
Vi tilstræber at barnet oplever en sammenhæng mellem familien hjemme og fællesskabet i børnehaven. Barnet skal opleve at vi voksne, gensidigt respekterer og imødekommer hinanden. I samtalerne mellem forældre og pædagogerne, i forbindelse med familiens første besøg i børnehaven, samt løbende samtaler om barnets generelle trivsel og udvikling, sker en vigtig udveksling af erfaringer om- og med barnet. Pædagogen søger indsigt i og forståelse for barnets hjemlige forhold, for at kunne hjælpe barnet og rådgive forældrene. En tillidsfuld relation mellem forældre og pædagoger er en forudsætning for, at de i samarbejde kan skabe en fælles tryg ramme omkring barnets liv i hjemmet og i børnehaven.
Vi har mulighed for dagligt at have mere eller mindre uformelle samtaler om barnets generelle trivsel og udvikling. Dette kan forekomme ved ankomsten om morgenen eller når barnets hentes senere på dagen. Her fortæller vi også gerne om barnets dag i børnehaven. Børnehaven har en Facebookprofil, hvor vi ofte uploader billeder fra dagligdagens aktiviteter. Dette giver forældre mulighed for at følge med i, hvad der er sket i børnehaven og bruge disse som grundlag for en snak om dagen, sammen med sit barn. Der afholdes faste forældresamtaler vedrørende barnets trivsel og udvikling når det er ca. 3,4 år på Tusindfryd/Mælkebøtten og når det er ca. 5 år på Kornblomsten. Derudover kan vi og forældrene til enhver tid indkalde til samtaler om barnets generelle udvikling, sproglige udvikling, trivsel, eller hvad der ellers kunne give anledning til en uddybende samtale.
Flere gange om året afholder vi i børnehaven fælles arrangementer, hvor forældre, bedsteforældre eller andre primære voksne omkring barnet inviteres til at deltage. Det kan f.eks. være julefest i vinterhalvåret, høstfest/bedsteforældredag om sensommeren eller en arbejdsdag på legepladsen. På denne måde inviteres hjemmet ind i børnehavelivet, for at give et indblik i børnenes tilværelse her. Derudover ønsker vi med disse arrangementer at styrke familiernes kendskab til hinanden og udvikle deres indbyrdes relationer. 
Alle familier er forskellige og vi ser det som en vigtig opgave at faciliteter og rammesætte forældresamarbejdet, så det bliver differentieret og baseret på lokale traditioner, ønsker og den enkelte families behov. Vi vil stræbe efter, sammen med forældregruppen, at afstemme gensidige forventninger til hinanden, både i forhold til det individuelle og det mere generelle forældresamarbejde i børnehaven. Dette arbejder vi for, med ønsket om at fastholde en høj grad af tilfredshed i forældregruppen med børnehaven som pasningstilbud i området omkring Borbjerg/Hvam.
Sammenhængende overgange
• Hvordan arbejder vi ud fra læreplanen for at skabe sammenhæng for børn og forældre i overgangen fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole og SFO/fritidshjem?
• Hvordan arbejder vi med en tryg overgang til det næste tilbud?
• Fx aktiviteter som at besøge det nye sted, tæt dialog med fagprofessionelle fra andre tilbud, arbejde med overgangsobjekter o.l.
• Oplever vi, at vi har et fælles værdisæt med det andet dagtilbud eller skole og SFO/fritidshjem?
• Er vi enige om, hvad der skal til fra begge parter for at skabe en sammenhængende overgang?
• Hvad ved vi om dagplejerens/sundhedsplejerskens/pædagogens/lærerens faglighed og daglige praksis?
• Hvordan kan vi blive klogere på det, og hvordan kan den viden bidrage til at skabe sammenhæng?
Vi er opmærksomme på overgangen mellem dagplejen og børnehaven, og arbejder i den forbindelse på at udforme en samarbejdsaftale med den lokale dagpleje for at sikre en rød tråd. 
Vi ønsker at alle forældre og børn oplever en tryg og informativ opstart i børnehaven og arbejder derfor, i samarbejde med bestyrelsen, på en opstartsfolder med information til nye forældre. Desuden tilbyder vi nye børn og deres forældre et besøg i børnehaven, hvor kontaktpædagogen viser rundt og fortæller om børnehavens dagligdag.
Overgangen fra Tusindfryd/Mælkebøtten til Kornblomsten lettes ved, at vi i huset er sammen i de fleste tidspunkter på dagen hvor der leges og laves aktiviteter på kryds og tværs af stuerne. Derved opnår pædagogerne på Kornblomsten et godt kendskab til børnenes individuelle personligheder, styrker og udfordringer. Desuden afholder vi, inden de ældste børns opstart på Kornblomsten, hvert år et overleveringsmøde med fokus på at videregive information om børnene til pædagogerne på Kornblomsten.
Da vi i 2017 blev en landsbyordning nedsatte vi en arbejdsgruppe, bestående af pædagoger fra Kornblomsten, pædagoger fra SFO1 og børnehaveklasselederen. Arbejdsgruppen arbejder i fællesskab på en læreplan og et fælles værdigrundlag for det sidste år i børnehaven, førskoleperioden i SFO og året i 0.kl. Hos os kalder vi det en 2-årig førskoleperiode. 
Her diskuteres fælles temaer som det at bevare børnenes lyst til læring, det brede læringssyn, børneinddragelse, lysten til og trygheden ved at tage ordet ved samlinger og i undervisningen, håndtering af problemadfærd, konfliktløsning, interaktionen mellem barn-voksen, PALS/DUÅ, fælles forståelse af det pædagogiske grundlag, læreplaner og læringsmål i børnehaveklassen. 
 Desuden har arbejdsgruppen igangsat en bred vifte af tiltag, med det formål at sikre børnene en tryg og god overgang mellem børnehaven og skole:
§ Den kommende kontaktpædagog i SFO’en, indgår i løbet af det sidste halve år på Kornblomsten, i bl.a. indlæring af PALS forventninger og arbejdet med Zippys venner. Dette arbejdes der videre med i førskoleperioden og i børnehaveklassen. I dette skoleår, arbejder SFO pædagogen en dag om ugen i børnehaven. 
§ Børnene på Kornblomsten bruger skolens bibliotek og leger ofte i SFO’ens lokaler om formiddagen for at styrke kendskabet til skolens lokaler og regler.
§ Pædagogerne fra Kornblomsten følger med i SFO’en i førskoleperioden. Vores erfaring er, at børnene lige så stille ”slipper” de kendte pædagoger og begynder at bruge deres nye voksne i SFO’en i stedet.
§ Der holdes overleveringsmøder mellem pædagogerne på Kornblomsten, kontaktpædagogen fra SFO’en og børnehaveklasselederen, hvor forhold vedrørende børnene, som kan have betydning for overgangen, videregives. Ved børn med særlige udfordringer udarbejder hele teamet en DUÅ udviklingsplan på barnet.  
§ Pædagogerne på Kornblomsten holder førskolesamtaler med forældrene i efteråret op til skolestart. Relevante værktøjer som dialogprofiler og sprogvurderinger benyttes til at underbygge opmærksomhedspunkter for barnets trivsel, læring og udvikling.
§ Børnehaveklasselederen har et antal formiddage i førskolegruppen, hvor hun bytter med pædagogerne fra Kornblomsten. Vi har gode erfaringer herved, da børnene opnår et kendskab til hende inden skolestart.
 Disse tiltag mener vi er med til, at vi voksne omkring børnene får en fælles pædagogik og et dybdegående kendskab til børnegruppen, hvilket er med til at sikre børnene en tryg og god overgang mellem børnehaven, førskoleperioden og børnehaveklassen.
Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
• Det fysiske børnemiljø kan eksempelvis omhandle støjniveau, indeklima, plads til fysisk udfoldelse og stille aktiviteter, hygiejneforhold, lysforhold, garderobe, legeplads og udearealer, stuernes indretning og størrelse mv.
• Det psykiske børnemiljø kan fx omhandle samspillet mellem børn og voksne, herunder om samspillet er kendetegnet ved gensidig respekt og tolerance, børnenes indbyrdes samspil, herunder om børnene i deres sprog og handlinger indbyrdes respekterer hinanden, om der blandt børn og personale er plads til og accept af menneskers forskellighed, om der finder mobning sted blandt børnene, mv.
• Det æstetiske børnemiljø kan fx omhandle, hvorvidt stuernes indretning og udsmykning virker stimulerende og inspirerende på børnene, samt hvorvidt omgivelserne indenfor og udenfor er udformet på en måde, som fremmer børnenes lyst til at bevæge og udfolde sig, fordybe sig, have stille lege mv.
• Reflekter over hvordan I integrerer det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?
Det fysiske børnemiljø
Børnehaven er fysisk indrettet efter vores værdier; Fællesskab, nysgerrighed, fantasi, kreativitet, fordybelse og læring. Dette kommer til udtryk ved at alle rum har funktioner som understøtter værdierne. Fx har vores stuer forskelligt legetøj for at understøtte at børnene leger på tværs. 
Vi skifter ud og flytter rundt på legetøjet for at skabe nyhedsværdi og derigennem puste til børnenes nysgerrighed. Ud over vores 3 stuer har vi motorik-rum (Motorikken), værksted, adgang til legeplads og gymnastiksal. For at mindske støjniveau og give plads til både fysisk udfoldelse og stille leg, fordeler vi voksne og børn på hele børnehavens areal. Der er god plads på stuerne og de resterende rum i forhold til det antal børn, vi er normerede til.
For at understøtte vores pædagogiske læringsmiljøer har vi opslag på væggene, fx billeder af børnene, plakater med positive handleanvisninger, oversigt over børnenes faste pladser, tavler med piktogrammer, samt børnenes egne kreative produkter.
Det psykiske børnemiljø
Vi voksne er meget bevidste om at være ”til stede”, nærværende og tydelige i vores fremtoning i børnehaven. Vi er tilgængelige, hvis børnene har behov for hjælp, fx i deres indbyrdes samspil, og viser fx børnene positive eksempler på, hvordan de kan tale til hinanden med gensidig respekt og tolerance, give plads og invitere andre med i legen. Børnenes egne input inddrages aktivt i processerne.
Vores varierede miljøer giver børnene mulighed for selv at navigere rundt, mærke efter hvad de har lyst til at lege, samt deltage i de værksteder og aktiviteter som er åbne på det givne tidspunkt. På denne måde øver børnene tilvalg og fravalg, enten individuelt eller i samspil med sine kammerater.
Det æstetiske børnemiljø
Stuerne og vores rum er indrettet således at møbler kan flyttes rundt, hvis rummet skal bruges til forskellige ting. Fx er der hjul under reolerne og visse borde kan løftes op ad væggen for at skabe mere plads. Vores vægge er udsmykket med børnenes egne tegninger og malerier, som skiftes ud løbende. I vores indgangsparti findes et ”livstræ”, hvor der er fotos af de voksne på stammen og af alle børnehavens børn på hver sit blad i kronen. Dette er for os et værdifuldt billede på børnehaven som ét stort sammenhængende fællesskab.
I børnehaven findes der desuden et enormt akvarie med fisk og et mindre med afrikanske Congo-snegle. Sammen med store rammer med natur-motiver og mange planter, er disse med til at illustrere vores glæde ved naturen som omgiver os. Børnehaven ligger tæt på skov og sø, og vi ønsker at vise en sammenhængskraft med disse, også når man er inden døre.
Inddragelse og samarbejde
• Det er lederen, der i forbindelse med udarbejdelse af den pædagogiske læreplan sikrer, at forældrebestyrelsen bliver inddraget i processen omkring udarbejdelse, evaluering af og opfølgning på den pædagogiske læreplan.
• Som led i arbejdet med den pædagogiske læreplan skal dagtilbuddet overveje, hvordan lokalsamfundet i form af fx biblioteker, museer, idrætstilbud og -faciliteter, plejehjem, erhvervsliv mv. kan inddrages med henblik på at styrke dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø.
Beskriv kort:
• Hvordan forældrebestyrelsen inddrages i arbejdet med læreplanen? 
• Hvordan lokalsamfundet inddrages som en ressource med henblik på at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børnene?
Vores forældrebestyrelse er blevet præsenteret for både udkast og færdige versioner af børnehavens pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne. På et bestyrelsesmøde har vores faglige fyrtårn holdt et oplæg, med udgangspunkt i baggrunden for de styrkede læreplaner og vores arbejde med at implementere disse i praksis. Desuden har vi og forældrebestyrelsen sammen afholdt et forældremøde, hvor børnehavens forældre har fået indblik i arbejdet med de styrkede læreplaner, børneinddragelse, pædagogiske læringsmiljøer og meget mere. Vi vil også fremover have fokus på at inddrage forældrebestyrelsen i udvalgte evalueringer af de læringsmiljøer vi skaber i børnehaven.
Borbjerg er et stærkt lokalsamfund. Det er helt naturligt for os at benytte lokalmiljøet i dagligdagen og vi kan komme på mange gode eksempler på, hvordan: 
 Vi samarbejder med den lokale købmand når der skal handles ind, eller når børnene skal lære om affalds- og emballagesortering.
 Vi samarbejder med områdets seniorforening om fælles lokaler og hallen, og holder for eksempel fælles fastelavnsfest hvert år.
 Vi tager på bondegårdsbesøg hos et barns bedsteforældre, hvor børnene oplever mejetærskere, halmballer og bjerge af korn på nært hold.
 Vi modtager tomme emballager, paller, dæk og meget andet, som vi kan benytte i vores værksted og på legepladsen.
 Vi samarbejder med den lokale præst om fælles aktiviteter i kirken. Børnene er i højtiderne med til at udsmykke kirken med ting de har lavet i børnehaven. 
 Under et tema i børnehaven om jagt, kommer en forælder som er jæger i sin fritid, med et nedlagt bytte. Dyret bliver pelset, åbnet og fremvist for børnene, som lærer en masse om dyrets leveforhold.
Alt i alt kan vi finde samarbejdspartnere et utal af steder i lokalsamfundet, som alle kan bidrage til nye læringsmiljøer for og sammen med børnene. Vi ser dette som en værdifuld faktor i arbejdet med børnenes kulturelle selvforståelse.
 

Overskrift

Her kan stå en tekst på flere linjer.

Knap

Overskrift

Her kan stå en tekst på flere linjer.

Knap